Når en person har fået en idé, så har personen ikke lært noget nyt. men gjort brug af viden, som personen allerede havde før fremkomsten af idéen. Men fra at et stykke viden opnås til at det bliver brugt i en idé, kan der gå meget lang tid. Nogle gange endda hele årtier eller århundreder.

Det er selvfølgelig en enorm skam, da nogle idéer kunne være løsningen til en dødelig sygdom, eller en form for ny teknologi som ændrer vores hverdag på en helt uforventet måde. Af åbenlyse grunde, gider vi jo ikke vente længere end nødvendigt på sådan nogle idéer.

Jeg mener, at for et samfund som gerne vil innovere, der er spørgsmålet om hvordan man kan bringe tiden fra opsamling af ny viden til idé, ned til 0, det vigtigste spørgsmål. Det er det fordi, at så vil man kunne opnå de innovationer og idéer vi egentlig allerede har potentialet til at få, men vi bare ikke har indset det endnu. Med den indsigt, som et svar på spørgsmålet vil give os, vil man kunne erstatte hele verdenens tankekraft, da man så vil forstå noget helt fundamental bag det at få idéer og 'aha'-oplevelser generelt, og derved få evnen til at genskabe det øjeblik / forhold som en idé fødes i. 

Med denne fremlæggelse er der primært 2 ting jeg vil fokusere på:

- Den ene det er, at få dig overbevist om at det vil være en god investering, at investere i hvordan man kan får indløst alle potentielle idéer og innovationer, med 0 ventetid mellem opsamling af ny viden til ny idé.

- Den anden det er, hvordan jeg selv mener det vil være muligt.

Hvorfor det vil være en god investering.

Det første jeg vil snakke om, det er, hvor lang vej vi har endnu og hvilke udfordringer der ligger i vejen for det ønskede mål. Jeg ønsker, at overbevise jer om, at det er en realistisk og overkommelige rejse at begive sig ud på, og med en enorm gevinst i vente, både økonomisk og kulturelt. 

De forhold som skal gælde for at en idé bliver til, er egentlig meget simple. Hvis vi ønsker at indse alle potentielle idéer, så er det et spørgsmål om at garantere, at disse forhold altid er gældende. Det er også der at rejsen slutter og den store gevinst findes. 

Hvad er det præcis for nogle forhold som en idé fødes i? Og hvis de er så simple, hvorfor kan vi så ikke allerede garantere dem i disse moderne tider?

Jo, en idé fødes i idéhaverens sind, og med en objektiv forståelse af forholdet mellem hjernen og sindet, vil man sige, at hjernen er ansvarlig for at skabe disse forhold. Men hjernen består af mange kaotiske og tilfældige begivenheder på det mikroskopiske og den kvantefysiske plan, og derfor kan hjernen, og dermed vores egne sind, ikke garantere os de forhold idéerne kræver. Men, i de øjeblikke hvori idéen opstår, har hjernen trods alt, gjort det rigtigt. Men chancerne for a de rigtige forhold opstår, formindskes desto mere kompleks en idé er. Det er fordi, de er mere krævende da de kræver at en større række begivenheder finder sted i hjernen. Lidt ligesom i lotto, hvor alle de rigtige tal skal falde på plads, og jo flere tal der skal falde på plads, desto mindre er sandsynligheden for at vinde. 

Vores evner til at få idéer, er dog ikke fuldstændig afhængig af en række tilfældige begivenheder. Faktisk, er der allerede nogle idéer som vi med nærmest en garanti, altid vil have. De føles måske ikke som en reel idé, da de grundet deres garanti, ikke føles og heller ikke kan kategoriserers som en 'aha-oplevelse'. Men om det er en idé med en 'aha-oplevelse' eller ej, så har begge slags stadig det tilfælles, at de er resultatet af en form for struktur af forbindelser i hjernen, som er 'bygget' af hjernens komponenter. Et eksempel på sådan en 'idé' uden 'aha-oplevelsen', er f.eks, hvis du kommer sent hjem fra arbejde, det er mørkt, og du vil have tændt lyset i entreen. Uden nogen forsinkelse, ved du allerede i øjeblikket du får lyst til at tænde lyset, hvordan du får det tændt. Du løser derefter problemet ved at trykke på en kontakt, som tænder lyset i entreen.

For at illustrere at både idéer uden 'aha-oplevelser' og idéer med 'aha-oplevelser' er det samme, kan du forestille dig en situation, hvor du istedet for at komme hjem fra arbejde, kommer hjem fra en fest. Det er mørkt, og du vil tænde lyset i entreen. Desværre, så kan du ikke lige huske hvor kontakten sidder, så du beslutter dig for at gøre det eneste du kan. Tænke lidt hårdere. Efter en mindre forsinkelse kommer du i tanker om hvor kontakten sidder, og så har du dig en 'aha-oplevelse'. 

Disse 2 eksempler fremhæver nogle meget vigtige pointer. I den første situation, hvor du kommer hjem fra arbejde, foregår hele problemløsningsprocessen perfekt. - ''selvfølgelig'' Men for at forstå hvorfor, bliver vi nødt til at sammenligne med situationen hvor du kommer hjem fra en fest. Forskellen på de to exempler, er selvfølgelig, at når du vender hjem fra festen, er påvirket af alkohol. Alkohollen har den effekt på din hjerne, at den forhindrer komponenter af hjernen i at skabe de nødvendige forhold. Den blive ude af stand til at skabe den struktur og orden som en idé er. Præcis hvordan alkohollen virker ren kemisk og fysisk på komponenterne, ved jeg ikke, men det er heller ikke vigtigt for pointen. Det der går galt, det er at den effekt alkohollen har på hjernens komponenter, resultere i, at den konstruktion som repræsentere / lagrer viden i hjernen om kontakten, er kollapset eller utilgængelig. Da denne konstruktion er et essentielt led i strukturen der finder sted i samme øjeblik som du får idéen, er det umuligt at få tændt lyset.. Da kontakten jo er et essentielt led i at forsage tændingen af lyset, er det nødvendigt at være bevidst omkring hvordan kontakten optræder i verden, før man selv kan vide hvordan man skal optræde med sin egen krop for at tænde lyset.

Tændingen af lyset er et eksempel på en ekstrem simpel situation. Men om det var en meget kompleks situation eller den med lyset, så handler det altid om 2 meget simple principper. Det vil i også se, når jeg om lidt giver et eksempel på en mere kompleks idé. Det første princip handler om at have en repræsentant i sindet af alle de involverede dele af verdenen. Disse repræsentanter kommer i en fysisk form af lagringer i hjernen, og det er disse som fungere som led / forbindingspunkter i hjernens struktur. Det næste princip handler om at forbinde disse led og derved bygge en struktur som gør sindet bevidst omkring forbindelsen mellem lyset og kontakten. Det er dette som sker i hjernen når vi tænker. Men det er ikke nok bare at tænke. For en mere intelligent person vil det have en bedre effekt end en mindre intelligent, men uanset hvor intelligent man så er, så vil en individuel person aldrig kunne garantere os at, alt den viden og data som alle forskere nogensinde har opsamlet, vil blive involveret i en større sammenhæng og sat sammen til alle meningsfulde fortolkninger af dem, og at alle mulige idéer og alle potentielle innovationer vil blive realiseret.

Der ligger mange udfordringer i vejen for at en individuel person vil kunne komme til det. For det første, så skal personen læse alle publicerede videnskabelige artikler og dernæst kunne holde det hele i sind imens det bliver involveret i tanke / problem -løsningsprocessen, som også skal foregå fuldstændig fejlfrit. Igen, så er begrænsningen de komponenter og den måde vores hjerne er bygget op på. 

Hvis vi tegner en pil med afsæt fra situationen efter festen og førere den igennem og videre forbi situationen efter arbejde, kan vi spekulere på, hvad vi finder helt ude i spidsen af pilen, eller så tæt på som muligt. En måde man kan det, er igen at se på forskellen mellem turen hjem fra arbejde og turen hjem fra festen, finde mønstret og så førere det så langt man kan. 

Alkohollen ændrer hjernens kemi, hvilket gøre det sværere for lagringerne i hjernen at opstå eller opretholdes, og det gør tanke / problem-løsningsprocessen mere fejlfuld. Så snart alkohollen er ude af kroppen, gør det at de samme dele og processor i hjernen har lettere ved at opstå eller opretholdes, og mindre fejlfuld. 

Så hvad er mønstret? Mønstret er; desto mere stabilitet i hjernens komponenter, desto mere kan garanteres. En investering i spørgsmålet, vil foregå ved at finde måder at gøre vores lagringer og tanke / problem-løsningsprocess mere stabil. Jeg tænker hovedsageligt at der er 3 forskellige veje man kan gå. Alle med hver deres fordele og ulemper. 2 af dem kan findes i situationerne, men den 3. kræver en ny situation. 3 minder dog lidt om 2..

  1. Den ydre faktor, som hjernens komponenter og hvordan de reagere med hinanden.

       - Alkohollen er et eksempel på en ændring af måden de reagere med hinanden og den effekt det kan have.

       Hvis vi fandt en løsning denne vej, ville det nok ligne filmen Abernes Planet, hvor en abe får indsprøjtet et stof som væsenlig         øger den mentale egenskaber.

   2. Den indre faktor, som sindets forskellige evner der komplimentere hinanden. 

       - At 'tænke hårdere' er et eksempel på hvordan en af de mange ting vi kan gøre, kan komplimentere hinanden, som man                manden der vil huske hvor kontakten sidder.

        Endnu en godt eksempel, som jeg ikke har skrevet om, er, hvordan alfabet-sangen hjælper os med at huske den alfabetiske          orden, når vi ikke kan den uden ad. Sammenlign det med manden der ikke kunne huske udenad, hvordan man tænder lyset          i entreen.

        Hvis vi satser på denne vej, gælder det om at finde en evne vi har, som er så god, at den kan bruges til at huske alt viden og          data, og på samme tid involvere det i tanke / problemløsningsprocessen, der tilmed også skal være fejlfri. Eller, ihvertfald så          fejlfrit, at vi nærmest kan garantere det.

Vi har faktisk en evne, som jeg mener har potentialet til det. Og det er ikke en savant-evne, som kun et par få blandt hele menneskeden har. Det er faktisk en evne stort set alle mennesker har. Nemlig, evnen til at læse og skrive. Hvordan det? Jo, hvis jeg skriver en bog om dette emne, så vil bogen med høj sandsynlighed være 100% læselig i flere hundrede år og endda måske årtusinde, hvis den bliver behandlet godt. Det er jo MEGET længere og mere stabilt end hvad begivenhederne på den mikroskopiske og kvantefysiske plan kan tillade os. Plus, vi er begrænset af hvor meget information vi kan have lagret i tankerne ad gangen. Det er en bog ikke. Vi glemmer dog aldrig hvem vores nærmeste er, men den slags viden er garanteret gennem samme evne som tillader os at kommunikere sprogligt med hinanden, nemlig langtidshukommelsen. I bogen er informationen lagret med den garanti vi søger. Men det er jo ikke noget nyt, og at påpege det her gør jo ingen forskel. Forskere verden over, gør jo allerede brug af det. Men, det betyder jo bare at vi allerede kan sætte flueben ved en af de væsentlige dele, hvilket er garanteret lagring af alverdens viden og data. Det betyder, at vi allerede har alle de nødvendige led, som nu bare mangler at blive sat ind i den korrekte struktur. Men hvordan gør vi det? Hvad er den korrekte struktur? Hvordan er det muligt at få vores sprog-evner til også at 'tænke' for os? Eller rettere sagt, til at kunne erstatte vores eget behov for at tænke.

Det lyder umuligt at få en bog, så at sige, til at tænke for os. Det gør det fordi vi forbinder det at tænke med noget aktivt, en form for handling, noget intelligent og bevidst. Og en bog er jo ligeså død som en sten. Så, når jeg siger at jeg vil have en bog til at tænke, så er det ment på samme måde, som når jeg siger at en bog husker. En bog kan jo allerede erstatte vores behov for at huske, hvilket jo også er noget intelligent og bevidst, selvom bogen jo stadig er død. Ligeså vel kan indkøbslister OSV. 

Det er muligt at skrive om idéer og tanker i en bog, og derfor kan man jo godt sige, at en bog på en måde kan hjælpe en med at tænke, ligesom de idéer og tanker jeg skriver om heri. Men, de tanker er allerede hændt, og opstået i mit sind, så det gælder ikke da de ikke er nye når du læser dette...

 

Hvad er den korrekte struktur? 

- Når du ville tænde lyset, er der selvfølgelig noget der gør forbindelsen mellem lyset og kontakten til en korrekt forbindelse, og en forbindelse mellem en vandhane og lyset til en forkert forbindelse. Det er selvfølgelig at du har oplevet lyset tænde når du har trykket på kontakten. Hvilket ikke er tilfældet når du tænder en vandhane.

Forestil dig at du kommer ind i et hus, som du aldrig har været i før, og skal finde ud af hvilke kontakter der hører til hvilke lys. Du vil sagtens kunne beskrive i en manual, med det danske sprog, hvordan jeg får tændt et specifikt lys. Det eneste jeg skal gøre, er så at slå op hvilket lys jeg vil have tændt, og så har du forbundet den rigtige kontakt til det. Når det er så simpelt, så er det ikke svært at opnå alle mulige tændinger af lys, så at sige. Manualen vil sagtens kunne garantere, at jeg får tændt alle lys. 

Men, hvis det ikke kun handlede om et enkelt hus og dens lys, men viden om alt i verden og alle mulige idéer, så vil det danske sprog ikke kunne garantere at jeg får alle idéer og innovationer muligt. Det skyldes at den måde ord og sætninger er sat sammen på, er uoverskuelig og derfor skaber dårligt overblik. Det gælder derfor om at gøre alle forbindelser / den struktur som verdenen har, så overskuelig som overhovedet muligt, så vi er i stand til at danne så stort et overblik som muligt. Det vil gøre os i stand til at følge retningslinjerne som smurt, så at sige. 

Sprog-evnen kan garantere os formålet med det hele her... Det jeg mener er bedst at investere i, det er et nyt og bedre (til dette formål) form for sprog der udnytter vores sprog-evne fuldt ud.

 

 

 

 

Det er noget jeg har tænkt rigtig længe og intenst over, og jeg mener selv at jeg har lavet noget som dur.

Hvis jeg skal beskrive mit bud på en løsning så kort som muligt, så vil jeg beskrive det som et sprog uden ord

Det lyder umiddelbart modsigende og som ren nonsens, men lad mig forklare. 

Når vi lærere et nyt ord, så finder vi ud af dets betydning ved at se hvilke sammenhænge det bliver brugt i. Det er så vores hjernes opgave at opretholde og huske sammenhængene. Men, på samme måde som forbindelsen mellem kontakten og lyset kan forglemmes, kan sammenhængene også forglemmes. Ord kræver at vi selv er i stand til at huske alle de sammenhænge ordet er brugt i, fordi, et ord er noget for sig selv, der kan tages og flyttes rundt på, men, de sammenhænge der definere ordet, bliver 'efterladt'. Derfor, er vi nødt til at holde styr på dets sammenhænge i vores egne sind.

Det som ordet gør, når vi læser det, er at blive 'mindet' om de forhold det hænger sammen med. Men den process foregår i vores utilregnlige hjerne, og derfor vil ord aldrig kunne garantere os den stabilitet vi søger. Hvis vi derimod skriver alle ordets sammenhænge ned istedet, som jo faktisk er dem det hele handler om, vil vi kunne tegne fuldstændig samme struktur af forbindelser i hjernen, som 'bestemmer' hvad giver mening og betydningen af ting. Derved, vil alle dele af hjernen som involveres i tænkning, få en 'opgradering' til den stabilitet vi søger. Det gør at vi kan følge den med øjnene, som var det en manual med gode retningslinjer.

Når det er sagt, så er der kun ét enkelt spørgsmål tilbage; Hvordan tegner/afbilleder man sindets-struktur?

Sinds-strukturen er en konstruktion af forbindelser som forbindes i øjeblikket verdenen opleves. Bindeledene er alle de erkendelige dele af et øjeblik. Det som så binder dem sammen, er måden de optræder med hindanden. Hvis vi eksempelvis skulle tegne den struktur der struktureres når en kontakt bliver trykket på og det tænder et lys, vil der ihvertfald være 2 bindingsled; kontakten og lyset. Dem kan vi tegne ved at sætte 2 prikker. Så bliver de forbundet med en simpel streg igennem begge, hvor man så kan forestille sig, at hvis den ene 'rykker' sig, så gør den anden også. De vil altid optræde sammen, så længe andet ikke er oplevet. Det er f.eks ikke tilfældet, at lyset tændes når du tænder for vandhanen, og derfor er der heller ingen forbindelse imellem dem.

Billede​/tegning

Jeg vil prøve at forklare hvordan alle dele i strukturen 'anvendes' til at tænde lyset. Step by step.

  1. Du får lyst til at tænde lyset.                                                                                                                                                                      - Du vil have skabt et øjeblik hvori lyset optræder, derfor 'rykker' du i prikken som repræsentere lyset, for at få den til at 'optræde'. 

  2. Tankeprocessen begynder.                                                                                                                                                                       - Prikken er bundet til stregen, derfor rykkes prikken der repræsentere kontakten også, i reaktion, og det får den til at optræde sammen med lyset.

  3. Aha!                                                                                                                                                                                                              -  Rykket i prikken som står for kontakten, repræsentere en 'optræden'.. ..Da du kan sørge for at kontakten kommer til at optræde, kan du gennem den vej, få lyset til at optræde. 

I princippet er det sådan hele strukturen virker, uanset hvor mange forbindelser der er. Hvis det ene, så det andet. Hvis a, så b. Det er meget simpelt, og fundamentalt princip, og derfor ikke et princip jeg vil diskutere mere. Der er ikke noget ydeligere at fremhæve om det. Det man til gengæld kan diskutere meget, er, hvilke erkendelige dele der er at erkende i en oplevelse og hvordan de optræder med hinanden. 

Hvis man gerne vil argumentere for, hvorfor at kontakten er forbundet til lyset, og ikke vandhanen, hvad vil man så sige?

Normalt, så vil man nok bare sige; Jamen, sådan er det bare. Når kontakten trykkes, så tænder lyset også. Omvendt med vandhanen.'' Det er jeg til dels enig i.

- Hvis noget falder i 1'...

- if we see the mind as being made from 'objectivity', then recognizing the time in-between is of course a sign that there is more in-between as well.

- tube with 'leaks' that patch 'chaoticly' and with gas or something flowing through... - algodo..

- til det når kroppen.. 

- Aha   ( acknowledge/anerkendt     /hiver        Acknowledge/anerkendt)

 

 

 

 Lad os tegne strukturen der struktureres når en kontakt bliver trykket på og det tænder et lys.

 

 D, så det handler om at sætte punkter som forbindes med andre punkter OSV. 

 

 

  At tænke handler om at finde de korrekte meningsfulde forbindelser, ved så at optegne dem, vil man komplimentere vores tænkning, som jo er vores 'genopdagelse' af korrekte forbindelser, med aflæsnings-evnen.

- Hvilke forhold skaber min handling?

- Hvilke forhold skaber ordet?             ( omvendt rækkefølge af hinanden)

Så, når du kommer hjem og gerne vil have en oplevelse af at lyset er tændt, så er det derfor uundgåeligt ikke også at have oplevelsen af at trykke på kontakten. På den måde hører de altid sammen.

 

timing.. diæt langsom

Hvis vi vælger at investere i vores sproglige evne, så vil spørgsmålet være, hvordan beskriver vi korrekt vores oplevelse?

Hvad gør at kontakten er forbundet til lyset og ikke dørhandtaget? Hvis lagringen af dørhåndtaget var forbundet til lyset, så vil det være en forkert struktur.

 

Eller er vi begrænset til den form som det er i dag? (i et givet øjeblik,, den struktur er vores bevidsthed...

Det første skridt til at vide hvordan man kan få lyset tændt, er selvfølgelig først at opdage hvilken kontakt der passer til. Denne opdagelse er den første begivenhed i en række begivenheder der fører frem til tændingen af lyset i begge situationer. Men denne slags begivenhed finder kun sted i et enkelt øjeblik. Den forsvinder nærmest i det samme øjeblik som den opstår, og i det øjeblik er det ikke nået til vores sind endnu, og derfor er det vigtigt at begivenheden sætter gang i en reaktion, som forlænge levetiden af begivenheden.

 

Viden lagringerne og forbindelserne mellem dem..   man opnår lagringerne ved at opleve noget, og så er en indbyget logik og mening at hvis man gør det igen, så sker det igen.. Man opnår viden lagringerne ved at eksprimentere som er et led i at  sørge for at hjernen har kompontenter til at genskabe strukturen om nødvendigt. 

- Du vil måske sige at det med kontakten det er at huske, men.. 

- forestil du var forsker, og du skulle forske huset... / kontakterne og lys, osv... måske bare hele huset...

- Idé er ikke bare om automation og maskiner, for hvad er idéen om automation og maskiner så?

- Alle idéer har noget med causation at gøre. At beskrive dem er ligesom at beskrive tid / eksperimenter. Man plotter simpelthen ind hvilken oplevelse man gerne vil have, og så finder den ud af hvordan man kan opnå det, hvis muligt..

Når jeg siger, at de forhold som skal gælde for at en idé bliver til, er simple, så er det ikke fordi jeg mener, at evolutionens konstruktion af hjernen er simpel, med alle hjernens utallige komponenter taget i betragtning. Tværtimod, så er det ufatteligt at evolutionen, trods de utilregnlige 'byggesten', har fremmanet en konstruktion som idet mindste er tilregnelig til en vis grad. Det er med denne konstruktion, jeg mener at forholdene bag 

 

Struktur som dannes i øjeblikket lyset tændes

Når en person har fået en idé, så har personen ikke lært noget nyt. men gjort brug af viden, som personen allerede havde før fremkomsten af idéen. Men fra at et stykke viden opnås til at det bliver brugt i en idé, kan der gå meget lang tid. Nogle gange endda hele årtier eller århundreder.

Det er selvfølgelig en enorm skam, da nogle idéer kunne være løsningen til en dødelig sygdom, eller en form for ny teknologi som ændrer vores hverdag på en helt uforventet måde. Af åbenlyse grunde, gider vi jo ikke vente længere end nødvendigt på sådan nogle idéer. Jeg mener, at for et samfund som gerne vil innovere, der er spørgsmålet om hvordan man kan bringe tiden fra opsamling af ny viden til idé ned til 0, det vigtigste spørgsmål. Det er det fordi, at så vil man kunne opnå de innovationer og idéer vi egentlig allerede har potentialet til at få, men vi bare ikke har indset det endnu. Med den indsigt, som et svar på spørgsmålet vil give os, vil man kunne erstatte hele verdenens tankekraft, da man så vil forstå noget helt fundamental bag det at få idéer og 'aha'-oplevelser generelt, og derved få evnen til at genskabe det øjeblik / forhold som en idé fødes i. 

Jo flere tænkere der er i verden, desto større chance er der for, at disse forhold hvor idéer fødes, skabes, men uanset om der så var en trilliard tænkere på kloden, så vil det aldrig kunne garanteres at alle potentielle idéer fås.  Men, hvis vi bliver i stand til at genskabe de forhold som idéer 'fødes' i, så vil vi kunne garantere at alle potentielle idéer fås..

Med denne fremlæggelse, håber jeg, at få jer til at synes, at det vil være en god investering at finde et svar på spørgsmålet. Min strategi til det, vil være at  For at gøre det, vil jeg først snakke om nogle tanker som kan få det til at virke som det modsatte. 

Tanke 1; 

 Sådan nogle idéer gider vi jo ikke vente længere på end nødvendigt, og da en idé udelukkende er sat sammen af stykker af viden, burde man kunne finde frem til idéerne så snart man får opsamlet nok viden til at 'bygge' idéen med. Jeg mener, at for et samfund som gerne vil innovere, der er spørgsmålet om hvordan viden sættes sammen til idéer, det vigtigste spørgsmål, fordi, så vil man kunne opnå de innovationer og idéer vi har potentialet til at få, men bare ikke har indset det endnu. Man vil, med andre ord, kunne erstatte hele verdenens tankekraft med den indsigt som et svar på spørgsmålet vil give os. Det ville man, fordi alle verdenens tænkere prøver at opnå 

Men, det vil nok først føle komfortabelt at gå i dybden med det spørgsmål, hvis jeg kan overbevise dig, at det overhovedet giver mening. Det er jo ikke sikkert du overhovedet tror på at det er muligt at få noget andet end vores egne sind til at tænke for os. 

Denne fremlæggelse vil for det meste handle om at overbevise jer til at tro på, at det er muligt at kunne lave noget der er 'udenfor' vores egne sind, men som kan fungere på samme måde. 

Det første jeg vil sige, det er, at du måske stadig er skeptisk overfor om det kan lade sig gøre, fordi det måske lyder ekstremt komplekst at få noget til at tænke for os, måske tror du, at jeg snakker om at lave en form for intelligent liv til at tænke for os, men sådan behøver det ikke at være.

Ny viden til idé

  • Fra ny viden opsamles til det bliver brug i en idé, kan der gå meget lang tid, endda årtier eller århundreder

  • Derfor, kan potentielle løsninger til f.eks dødelige sygdomme, ligge glemt fordi ingen har indset den faktisk findes. 

TO KNOW ALL &

THINK PERFECTLY

Why

How

In the moment that experience is lived, all its meanings are decided, but not necessarily realized.

Therefore, learning to fully realize all unrealized meanings, will redeem all meanings and revolutionize the world in the ways we have not yet realized.

As meaning, and thereby the world, is defined through connections, by recreating these connections and making them palpable, we can follow the path the connections make, to the world of a desired future.